Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt gris med asparges, perlebyg og spidskålssalat med æble

3 personer

Ingredienser

  • 2 poser perlebyg
  • 1 spidskål
  • 1 æble
  • 1 bundt grønne asparges
  • 1 citron
  • 1 bæger creme fraiche
  • 1 pakke strimler af svinekam

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Evt. peber
Køkkentips

Hvis nogen omkring bordet ikke er til perlebygsalat, kan du tage lidt asparges og perlebyg fra og komme det i små skåle i stedet.

Inden du går igang

Sæt vand over til perlebyg, og skyl al frugt og grønt.

Perlebyg
  1. Kom perlebyggen i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg, 25-35 min. Tilsæt salt, og lad den trække i 5-10 min. Hæld overskydende vand fra.

Aspargestopping og spidskålssalat
  1. Snit spidskålen fint, og skær æblerne i tern – tag evt. nogle både fra til snack. Skær evt. træede ender af de grønne asparges, og skær 2 af dem i tynde skiver. Skær resten i 5-6 cm lange stykker.

  1. Riv citronskallen fint i en lille skål, og vend den med de tynde aspargesskiver. Halvér citronen, og smag aspargesskiverne til med 1-2 tsk. olivenolie og 1-2 tsk. citronsaft.

  1. Vend spidskålen med æblerne og halvdelen af creme fraichen, og smag til med lidt citronsaft og salt.

Dampede asparges og stegt svinekød
  1. Kom de grove aspargesstykker i en gryde med lidt kogende, saltet vand, og damp aspargesene i 3-4 min., til de er møre. Hæld vandet fra.

  1. Varm olie op på en pande, og steg kødet ved middel varme, til det er gennemstegt, 3-4 min. Krydr med salt undervejs.

  1. Vend den kogte perlebyg med de dampede asparges og resten af creme fraichen (se køkkentip), og smag til med salt og evt. lidt peber.

Servering

Anret spidskålssalat, perlebyg og svinekød på tallerkener, og kom aspargestopping over svinekødet.

-