Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt gris med flødestuvede svampe, grøn salat og hampefrø

2 personer

Ingredienser

  • ¾ batavia-salat
  • 1 bakke brune champignoner
  • 1 bakke østershatte
  • 1 brev hampefrø
  • 1 agurk
  • 1 pakke svinefilet
  • 1 bæger fløde

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx lagereddike eller hvidvinseddike)
  • Smør
Inden du går igang

Skyl grøntsagerne.

Salat og stegte svampe
  1. Skær salaten i grove stykker, og kom den i en skål. Skær champignonerne i skiver, og riv østershattene i mindre stykker.

  1. Varm en gryde op, tilsæt 2 spsk. smør, og lad det bruse op. Steg alle svampene ved middel varme i 8-10 min., til de er bløde og gennemvarme.

  1. Varm imens en tør pande op, og rist hampefrøene 2-3 min. Tør panden over.

  1. Skær imens agurken i tynde skiver, og vend dem med 1 spsk. olivenolie, 1 tsk. eddike, salt og hampefrø. Anret dem oven på salaten.

Svinemedaljoner
  1. Skær kødet i 4 medaljoner, og krydr dem med salt og peber på begge sider.

  1. Hæld fløden over svampene, og lad den koge stille og roligt ind, ca. 5 min. Smag til med salt og peber.

  1. Varm panden fra græskarkernerne godt op, tilsæt 1½ spsk. olivenolie, og steg medaljonerne ved høj varme i 1-2 min. på hver side.

Servering

Anret salaten og medaljonerne på tallerkener, og top med flødestuvede svampe.

-