Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Rosmarinstegt gris med tomatrelish, sort bønne-frikassé og grøn salat

1 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 gul peberfrugt
  • 1 pose kogte sorte bønner
  • 1 hjertesalat
  • ½-1 kvist rosmarin
  • 1 pakke store tern af svinekam
  • 1 brev tomatrelish

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til bønne-frikassé, og skyl alt grønt.

Sort bønne-frikassé
  1. Pil og hak løg og hvidløg fint. Skær peberfrugt i tern.

  1. Varm en gryde op med lidt olie, og sautér løg og peberfrugt i 3-4 min. Tilsæt hvidløg og kogte sorte bønner, og sautér videre i 3 min.

  1. Tilsæt ½-1 dl kogende vand, og kog bønnerne stille og roligt, til halvdelen af vandet er kogt ind. Smag grundigt til med salt og peber.

Grøn salat
  1. Bryd eller snit salat groft, og vend den med lidt olivenolie og eddike i en salatskål. Smag til med salt og peber.

Rosmarinstegt gris
  1. Træk nåle af rosmarin, og hak dem groft.

  1. Varm en pande op med lidt olie, og steg kødet i 7-8 min. i alt. Vend det løbende, mens det steger, så det bliver brunt på alle sider. Tilsæt rosmarin de sidste 3 min. af stegetiden, og krydr med salt og peber.

Servering

Anret sort bønne-frikassé på en tallerken, og top med rosmarinstegt gris. Dryp tomatrelish over kød og bønner, og spis grøn salat til ved siden af.

-