Stegt gris og grønkål med gomasio og lun kartoffelsalat med miso og spinat
Ingredienser
- 1 pose nye danske kartofler
- 1 hvidløgsfed
- 1 lime
- 1 pose misopasta
- 2 tomater
- 1 pose babyspinat
- 1 bundt grønkål
- 1 pakke strimler af svinekam
- 1 brev gomashio
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Evt. ristet sesamolie
Sæt vand over til kartofler, og skyl grønt og frugt.
Skær kartoflerne i ca. 1 cm tykke skiver. Kog kartofler møre under låg i en gryde med rigeligt, letsaltet, kogende vand i ca. 7 min. (måske lidt længere). Hæld vandet fra, så snart kartoflerne er akkurat møre. Anret kartoflerne på et fad.
Pil og riv hvidløg fint. Rør saften af 1 lime med miso i en lille skål. Spæd til med 1-2 spsk. koldt vand, så konsistensen bliver tyndtflydende. Smag til med hvidløg og evt. 1-2 tsk. ristet sesamolie, hvis du har.
Skær tomat i tern. Vend tomater og babyspinat med lidt olie, peber og lidt salt. Dryp misodressing over kartoflerne, og top med spinat og tomater.
Rib grønkålen, og snit den meget groft. Varm en stor pande op med olie, og steg kødet i 1-2 min. Vend grønkål med kødet, og steg i 3-4 min. Krydr med peber og lidt salt.
Anret kød og grønkål på tallerkener, og drys med gomashio. Servér lun kartofelsalat med spinat og miso ved siden af.