Stegt kalkun med æble-salsa, knuste kartofler og karse
Ingredienser
- Halvdelen af kartoflerne
- 1 æble
- 1 citron
- 1 fed hvidløg
- Resten af gulerødderne
- ½-1 bakke karse
- 1 pakke kalkun i tern
- 1 bæger yoghurt naturel 0,4 %
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
Sæt vand over til kartofler, og skyl grøntsagerne, citronen, æblet og karsen.
Kom kartoflerne i en gryde med kogende, letsaltet vand, og kog dem i 8-10 min.
Skær æblet i små tern. Riv citronskallen, og halvér resten af citronen. Vend æbleternene med lidt citronskal, citronsaft og friskkværnet peber.
Pil hvidløget, og skær det i tynde skiver. Skræl gulerødderne, og skær dem i tern. Klip karsen.
Opvarm ½ tsk. olivenolie på en (slip let-)pande. Steg gulerødder og hvidløg i 2-3 min., og krydr med salt og peber undervejs. Kom det på en tallerken.
Opvarm panden igen, og steg kalkunen i ½ tsk. olivenolie, til den er gylden og gennemstegt, 6-7 min. Krydr med salt og peber, og vend kalkunen med de stegte gulerødder.
Hæld vandet fra kartoflerne, og knus dem let med en gaffel. Krydr med salt og peber, og vend dem med lidt karse.
Rør yoghurten med lidt citronsaft, salt og peber.
Anret knuste kartofler i en dyb talleken, og top med stegt kalkun, gulerødder og æble-salsa. Tegn striber af yoghurtdressing henover, og top med evt. resterende karse.