Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Stegt kalkun med dobbeltstegte kartofler og bagt fennikel med kærnemælksdressing

4 personer

Ingredienser

  • 7 bagekartofler
  • 1 rødløg
  • 1 fennikel
  • 1 pose græskarkerner
  • 1 pakke kalkun i tern
  • 1 bæger kærnemælk

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Køkkentips

Når man koger kartoflerne, før man bager dem (”double cooked”), åbner man overfladerne på kartoflerne, så der er et meget større område, der kan blive bagt sprødt i ovnen. Når det lykkes helt perfekt, smager det bedre end de bedste pommes frites.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og sæt vand over til kartofler. Skyl alt grønt.

Dobbeltstegte kartofler
  1. Skær kartofler i tynde, ensartede både. Kog kartofler i rigeligt kogende, saltet vand, til de er helt møre, 7-8 min. Hæld vandet fra, og lad dem dampe af i 2-3 min.

  1. Vend kartofler med olivenolie på en bageplade med bagepapir, og krydr med salt. Bag dem gyldne og sprøde i ovnen i 20-25 min.

Bagt grønt
  1. Pil og skær imens løg i både. Skær fennikel i tynde både gennem stokken.

  1. Læg løg og fennikel på en bageplade med bagepapir, dryp med olivenolie, og krydr med salt og peber. Bag det gyldent og mørt i ovnen i 15-20 min.

Græskarkerner
  1. Rist græskarkerner på en tør pande i 3-4 min., til de er brunede og gyldne. Kom i en skål til topping.

Stegt kalkun og kærnemælksdressing
  1. Varm olie op på panden fra græskarkerner, og steg kødet i 4-5 min., til det er brunet og gennemstegt. Krydr med salt og peber undervejs.

  1. Rør imens kærnemælk med 2-3 spsk. olivenolie, og krydr med lidt salt.

Servering

Anret dobbeltstegte kartofler med bagt grønt og stegt kalkun ved siden af. Dryp med kærnemælksdressing, og drys med ristede græskarkerner.

-