Stegt kalkun med spicy grønt, ris, koriander og lime
Ingredienser
- ½ pose gulerødder
- 1 pose hvide basmatiris
- 2 pakker kalkun i tern
- 1 bundt koriander
- 1 lime
- 1 løg
- 1 pose rød karry-paste
- 2 squash
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
Håndfuld 1-2: Løg, squash, gulerødder
Håndfuld 3: Kalkun
Håndfuld 4: Ris
Fedt: Olivenolie
Smagsgivere: Salt, peber, rød karry-paste, lime, koriander
Sæt vand over til ris, og skyl ris samt alt grønt.
Skær løg i tynde både. Flæk squash på langs, og skær i ca. 1 cm tykke skiver på skrå. Skær halvdelen af gulerødder i tynde skiver, og skræl resten ud i tynde flager på langs med en skrællekniv. Snit korianderbundt groft.
Kom gulerodsflager i koldt vand, og sæt skålen i køleskabet 10 min., så flagerne bliver ekstra sprøde.
Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kalkunkød ved høj varme, til det er brunet, 1-2 min. Tilsæt løg, gulerodsskiver og squash, og steg videre 1 min.
Sænk varmen, tilsæt lidt rød karry-paste, og steg videre under omrøring 3-4 min. Smag til med salt og evt. lidt mere rød karry-paste.
Hæld vand fra gulerodsflagerne, og vend dem med koriander. Smag til med fintrevet limeskal og limesaft.
Anret ris i dybe tallerkener, og top med stegt kalkun og grønt. Anret marinerede gulerødder ovenpå, og servér.