Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Stegt kalvekød med pasta, tomatsauce og salat

2 personer

Ingredienser

  • ½ rødløg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bæger rodfrugter i tern (selleri/persillerod/gulerod)
  • 1 glas tomater med basilikum
  • ½-1 brev napoli-krydderiblandning
  • ½ pose gulerødder
  • 1 hjertesalat
  • 1 bundt rucola
  • 1 bæger squash i strimler
  • 1 pakke bigoli-pasta
  • 1 pakke kalvekød i skiver

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Balsamico
Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og find to gryder, en pande samt alle ingredienserne frem. Skyl grøntsagerne.

Tomatsauce
  1. Pil rødløg og hvidløg, og hak begge dele fint.

  1. Varm en gryde med lidt olie op, og sautér løg og hvidløg i 1-2 min. Tilsæt bægeret med rodfrugter i tern, og sautér dem med i 2 min.

  1. Tilsæt glasset med tomater og 1 tsk. napoli-krydderi, og lad saucen simre i 5 min. Smag til med salt og peber, og spæd evt. saucen til med lidt vand, hvis den er kogt lidt for tyk.

Salat og gulerodsstave
  1. Skræl gulerødderne, og skær dem i stave. Læg dem på en tallerken eller i en skål til servering.

  1. Tør salaten godt, og snit den groft. Rør 1-2 spsk. olivenolie med 1-2 spsk. balsamico i en salatskål, og vend salat og rucola i dressingen. Smag til med salt og peber.

Pasta og kalvekød
  1. Varm en pande op, tilsæt lidt olie, og steg squashstrimlerne fra bægeret i 1 min. Krydr med lidt salt og peber, og anret dem på et lille fad.

  1. Kog pastaen al dente i saltet vand i ca. 3 min. Hæld vandet fra.

  1. Tør panden af, kom lidt frisk olie på, og brun kalvekødet ved høj varme i ca. 1 min. på hver side. Krydr med salt og peber, og anret det oven på squashstrimlerne.

Servering

Servér kalvekød, squashstrimler og bigoli-pasta på tallerkener, og top med tomatsaucen. Nyd salat og gulerodsstave til ved siden af.

Idékassen