Stegt kalvekød med pasta, tomatsauce og salat
Ingredienser
- ½ rødløg
- 2 fed hvidløg
- 1 bæger rodfrugter i tern (selleri/persillerod/gulerod)
- 1 flaske mosede tomater
- ½-1 brev napoli-krydderiblandning
- ½ pose gulerødder
- 2 hjertesalater
- 1 bundt rucola
- 1 bæger squash i strimler
- 2 pakker bigoli-pasta
- 1 pakke kalvekød i skiver
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Balsamico
Sæt vand over til pasta, og find to gryder, en pande samt alle ingredienserne frem. Skyl grøntsagerne.
Pil rødløg og hvidløg, og hak begge dele fint.
Varm en gryde med lidt olie op, og sautér løg og hvidløg i 1-2 min. Tilsæt bægeret med rodfrugter i tern, og sautér dem med i 2 min.
Tilsæt de mosede tomater og 1½ tsk. napoli-krydderi, og lad saucen simre i 5 min. Smag til med salt og peber, og spæd evt. saucen til med lidt vand, hvis den er kogt lidt for tyk.
Skræl gulerødderne, og skær dem i stave. Læg dem på en tallerken eller i en skål til servering.
Tør salaterne godt, og snit dem groft. Rør 2-3 spsk. olivenolie med 2-3 spsk. balsamico i en salatskål, og vend salat og rucola i dressingen. Smag til med salt og peber.
Varm en pande op, tilsæt lidt olie, og steg squashstrimlerne fra bægeret i 1 min. Krydr med lidt salt og peber, og anret dem på et lille fad.
Kog pastaen al dente i saltet vand i ca. 3 min. Hæld vandet fra.
Tør panden af, kom lidt frisk olie på, og brun kalvekødet ved høj varme i ca. 1 min. på hver side. Krydr med salt og peber, og anret det oven på squashstrimlerne.
Servér kalvekød, squashstrimler og bigoli-pasta på tallerkener, og top med tomatsaucen. Nyd salat og gulerodsstave til ved siden af.