Stegt kalvemedaljon med cremet perlebyg, tomat og squash
Ingredienser
- 1 pose perlebyg
- 3 hvidløgsfed
- 4 tomater
- 2 rødløg
- 2 squash
- 2 stykker hærvejsost
- 1 pose kogte hvide bønner
- 2 pakker kalvemedaljoner
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
- Smør
Håndfuld 1+2: Tomater, rødløg, squash
Håndfuld 3: Hvide bønner, kalvemedaljon
Håndfuld 4: Perlebyg
Fedt: Olivenolie, hærvejsost
Smagsgivere: Salt, peber, eddike, hvidløg
Sæt vand over til perlebyg, og skyl alt grønt.
Kom perlebyggen i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 10-15 min. Hæld overskydende vand fra.
Pil og hak hvidløg fint. Skær tomat i mindre tern, og kom dem i en lille skål, sammen med en smule af hvidløget, lidt eddike, et par dråber olivenolie, salt og peber.
Pil og hak rødløg fint. Skær squash i mindre tern. Riv osten.
Opvarm en gryde med olivenolie [1/2p: 1 spsk. | 3/4p: 2 spsk.], og steg rødløg og resten af hvidløget i 2 min. Tilsæt kogte hvide bønner, og steg fortsat i 1 min.
Tilsæt squash og kogt perlebyg, og vend det godt sammen. Tilsæt ½-1 dl vand, og kog i 2-3 min. Krydr med salt og peber, og vend med en lille klat smør og halvdelen af den revne ost.
Opvarm en pande med olivenolie [1/2p: 1 spsk. | 3/4p: 2 spsk.], og steg kalvemedaljon i ca. 2 min. på hver side. Krydr med salt og peber.
Servér stegt kalvemedaljon og cremet perlebyg med squash og bønner. Top perlebyg med tomat-topping og resten af osten.