Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kalvehakkebøffer med østershatte, krydrede oliven og radiser

Kalvehakkebøffer med østershatte, krydrede oliven og radiser

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 bundt radiser (100 g)
  • 1 bakke østershatte (200 g – se køkkennote)
  • ¼ savojkål (200 g)
  • 1 pakke hakket kalvekød
  • 1 glas krydrede sorte oliven i lage (80 uden sten)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • isterninger

Sådan gør du

Køkkennoter: Østershatte er nemme at ordne, da de oftest er rene og fine. Undlad at skylle østershattene, men børst dem i stedet, hvis det er nødvendigt. Skær den nederste, træede del af roden af – den er ikke så nem at tygge. Del store østershatte i mindre stykker ved at rive dem over.

Den nemmeste måde at udstene hele oliven på er ved at mase dem mellem tommel- og pegefinger og så fjerne stenen. Det bliver måske lidt rustikt, men det gør ikke noget for smagen. De 80 g, du skal bruge, er uden sten, så udsten først dine oliven, og vej derefter 80 g af.

Inden du går i gang: Skyl grøntsagerne.

Svampe og grønt
1Skær radiserne i helt tynde skiver, og kom dem i en skål med iskoldt vand – gerne med et par isterninger i.

2. Børst østershattene rene (se køkkennote). Varm en pande op, tilsæt 2 spsk. olivenolie, og steg østershattene ved middel varme i 5-6 min., til de er gyldne. 

3. Snit savojkålen i tynde strimler. Kom kålen på panden med østershattene, og steg i yderligere 2-3 min., til kålen falder helt sammen. Krydr med salt og peber, og tag det af panden.

Hakkebøffer
4. Form kødet til to hakkebøffer. Tør hurtigt panden af, og varm den godt op igen. Tilsæt 1 spsk. olie, og steg kalvehakkebøfferne ved middelhøj varme i 2-4 min. på hver side. Krydr med salt.

5. Dræn imens lagen fra olivenene, og udsten dem (se køkkennote).

6. Dræn vandet fra radiserne.

Servering
Bred radiserne ud på tallerkener, og læg stegt savojkål, østershatte og kalvehakkebøffer ovenpå. Kværn sort peber over retten, drys med oliven, og dryp med ½ spsk. olivenolie pr. person.

-