Stegte kalvemedaljoner, maccheroni med tomatpesto og fennikelsalat
Ingredienser
- 1 fennikel med top
- 1 pose mandler
- Resten af bøftomaterne
- 1-2 hvidløgsfed
- 1 pose maccheroni
- 1 pakke kalvemedaljoner
- 1 bundt rucola
- 1 stykke parmesan
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Håndfuld 1+2: Fennikel, tomat, rucola
Håndfuld 3: Kalvemedaljon
Håndfuld 4: Maccheroni
Fedt: Olivenolie, mandler, parmesan
Smagsgivere: Salt, peber, eddike, hvidløg
Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Pluk de grønne blade af fennikel, og snit dem groft. Flæk fennikel, og skær den i meget tynde skiver – gerne på et mandolinjern.
Vend fennikel og blade samen med 1-2 tsk. olivenolie og en lille smule eddike, og krydr med salt og peber.
Rist mandler på en tør pande, og hak dem efterfølgende fint.
Hak tomater fint, og dræn den værste saft fra i en sigte. Pil og pres eller riv hvidløg fint.
Vend tomater, hvidløg og ristede mandler sammen, og smag til med salt og peber.
Kom pasta i spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min. Hæld vandet fra.
Varm en pande op, tilsæt 2 spsk. olie, og steg kødet ved middelhøj varme, til det er brunet på begge sider og gennemstegt, 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og evt. peber undervejs.
Vend pasta med tomatpesto. Drys med rucola, og riv ost henover.
Anret pasta med tomatpesto med stegte kalvemedaljoner ved siden af, og spis fennikelsalat til.