Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Stegt torskefisk med karry-ris, sprødt grønt og æble

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune basmatiris
  • 1 rødløg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 1 bundt spinat
  • 1 brev madraskarry
  • 1 squash
  • 1 pakke torskefisk uden skind
  • 1 æble
  • 1 bæger skåret grønt (gulerod, spidskål og kokos)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til ris. Skyl grøntsagerne og æblet.

Ris og grøntsager med karry
  1. Sæt risene over i 1 liter kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 min. Lad risene hvile i 5 min., og smag til med salt.

  1. Pil rødløg og hvidløg. Skær rødløget i tern og hvidløget i tynde skiver. Pluk og hak spinaten groft.

  1. Varm 2 tsk. olivenolie op på en (slip let-)pande. Steg løg, hvidløg og karry et kort øjeblik. Tilsæt spinat og 2-3 spsk. vand, og damp i 2 min. Kom grøntsagerne i en rummelig skål.

Stegt torskefisk med squash og sprød topping
  1. Skær squashen i tern.

  1. Varm panden op igen, tilsæt 2 tsk. olivenolie, og steg fisken i 2-3 min. på hver side. Krydr med salt, og kom squashen med på panden, når du vender fisken.

  1. Skær æblet i tern, og vend det med skåret grønt med kokos i en skål. Smag til med et par dråber eddike og lidt salt.

  1. Tag halvdelen af risene fra, og gem dem på køl i en lufttæt beholder til i morgen. Vend resten af risene med de karrystegte grøntsager i skålen.

Servering

Anret karry-ris i dybe tallerkener, og kom stegt fisk og squash ovenpå. Top retten med sprødt grønt og æble.

Idékassen