Stegt kylling med cremet kuglehvede, svampe og friske majs
Ingredienser
- 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
- 1 bakke brune champignoner i skiver
- 2 pakker kogte kuglehvedekerner
- 1 bæger fløde
- 2 majskolber
- 1 bundt rucola
- 1 stykke parmesan
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til majs, og skyl alt grønt.
Skær kylling i strimler (undlad at skære noget fra – fedtet smelter af under stegning).
Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg svampe ved høj varme i 1-2 min. Tilsæt kylling, og steg videre, til den er brunet, 2-3 min.
Tilsæt kogte kuglehvedekerner, fløde og 2-3 dl vand, og kog op. Lad det simre, til kyllingen er færdigtilberedt, 6-7 min. Smag til med salt og peber inden spisetid.
Fjern imens blade fra majskolber, og halvér dem. Kog majskolber i saltet vand, til kernerne er møre, 4-5 min. Hæld vandet fra.
Anret stegt kylling i cremet kuglehvede, top med rucola, og riv parmesan over. Spis kogte majskolber til.