Stegt kylling med gulerødder, kartofler og bouillonsauce
Ingredienser
- ½ pose gulerødder
- 1 pose kartofler
- 2 løg
- 3 hvidløgsfed
- ½-1 brev grøntsagsbouillon
- 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Mel (fx hvedemel)
- Smør
Det er selvfølgelig op til dig selv, hvor meget du vil koge bouillonsaucen ind. Jeg koger den gerne godt ind, så den bliver rigtig tyk – men mindre kan også gøre det.
Skyl alt grønt.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg gulerødder hele, til de er flot brunede på alle sider og møre, 18-20 min. Krydr med salt undervejs.
Halvér kartofler, og skær løg i både. Pres eller riv hvidløg fint.
Kom kartofler i en gryde, og tilsæt vand til kartoflerne lige akkurat er dækket. Kog op, tilsæt bouillonpulver (se køkkentip), og lad kartoflerne koge, til de er møre, 10-12 min.
Tag kartoflerne op af gryden, og kom bouillonvandet i en kande. Varm gryden op igen, tilsæt olie, og sautér løg i 1-2 min.
Tilsæt mel [2p: 1 spsk. I 3/4p: 2 spsk.], og steg videre i 1 min. Tilsæt 2 dl bouillon til gryden, og kog igennem i 1-2 min. Tilsæt resten af bouillonen, og kog videre i ca. 10 min., til den er tyknet (se køkkentip).
Varm imens en pande op, tilsæt olie, og steg kyllingestykkerne hele, til de er gyldne og gennemstegte, 3-4 min. per side. Krydr med salt og sort peber undervejs.
Tilsæt en klat smør til panden med gulerødder, og lad den bruse op. Tilsæt hvidløg, og sautér i 1 min. Vend gulerødderne rundt i hvidløgssmørret, og krydr godt med sort peber.
Skær kyllingekød i brede strimler, og anret på tallerkener. Anret gulerødder og kartofler ved siden af. Kom bouillonsaucen over kartoflerne, og servér.