Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Salatwraps med okse, hvide bønner, tomatsalsa og koriander

Salatwraps med okse, hvide bønner, tomatsalsa og koriander

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 bundt forårsløg (snittet – hold den hvide og den grønne del adskilt)
  • 1 bundt koriander (hakket)
  • 1 portion hvide bønner (kogt på dag 2)
  • Alle tomaterne (i grove tern)
  • ½ chili (hakket fint)
  • 3 fed hvidløg (presset)
  • 1 løg (hakket fint)
  • 1 pakke hakket oksekød
  • 1 brev hoisinsauce
  • 1 romainesalat (delt i blade)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx balsamico)

Sådan gør du

Køkkennote: Koriander er sjældent en krydderurt, som folk forholder sig neutralt til. Enten spiser man den i rå mængder, plukket udover alt fra spicy wok til salater og retter med karry og kokos, eller også hader man den og går i en stor bue udenom. 

Hvis du er lidt skeptisk omkring korianderen, så start med en smule i din wrap, og kom mere i, hvis det er noget for dig.


HUSK
Til i morgen: 
Kom rødbederne i en gryde med kogende vand, og kog dem møre i 30-40 min. afhængigt af rødbedernes størrelse. Opbevar dem på køl til i morgen.


1. Skyl og klargør grøntsager, chili og koriander som angivet i ingredienslisten. Kom den grønne del af forårsløgene og korianderen i hver sin lille skål til servering.

2. Afdryp de kogte bønner.

3. Kom tomaterne i en skål. Vend dem med hakket chili og 1 fed presset hvidløg, og smag til med eddike, salt og peber.

4. Varm 4 tsk. olivenolie op i en gryde, og steg løget, den hvide del af forårsløgene og resten af hvidløget i 2-3 min.

5. Tilsæt kødet og de kogte hvide bønner til panden med løg, og steg 4-5 min. Krydr med salt og peber, og tag panden af varmen. Vend det hele med hoisinsauce.

Servering
Anret salatbladene på et fad, og top bladene med oksekød, bønner og tomatsalsa. Drys med forårsløg og frisk koriander, og nyd de små salatwraps – gerne med fingrene.

-