Stegt kylling med sennepssauce, stegt spidskål med pesto og salat af barattiere-melon
Ingredienser
- 1 spidskål
- 2 citroner
- 1 pesto-kit (rucola/spinat/solsikkekerner)
- 1-2 poser saltet citron
- 2 poser grønne linser
- 1 madmelon
- 2 poser sorte oliven
- 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
- 2 bægre fløde
- 1-2 breve dijonsennep
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Barattiere-melonen stammer fra Apulien i Italien og er en mellemting mellem en agurk og en melon. Den smager bedst, når den er let umoden og stadig grøn – her har den en frisk agurke-syre og en sprød tekstur. Behandl den som en melon: Fjern skræl og kerner, og lad den gerne trække lidt inden servering – så bliver den mere saftig.
Kom de sorte bønner i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 2.
Sæt vand over til linser, og skyl linser samt frugt og grønt.
Skær spidskål i kvarte, og alvér citron.
Varm en stor pande eller rummelig gryde op, og steg spidskål på skærefladerne, til de er brunede, og kålen er mør, 3-4 min. på hver side. Krydr med salt undervejs.
Blend imens pesto-kittet med 1 dl olivenolie til en grov pesto, og smag til med saltet citron og citronsaft.
Kom linser i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem møre, 15-16 min. Hæld vandet fra.
Skær melon i tern a ca. 2x2 cm, og vend sammen med oliven (se køkkentip). Smag til med lidt olivenolie, en smule eddike og lidt salt, og anret i en salatskål.
Varm en pande med låg op, tilsæt olie, og brun kyllingen på begge sider, 1-2 min. på hver side.
Tilsæt fløde, lidt sennep og 1-2 dl vand til panden, og kog op. Læg låg på, og lad retten simre, til saucen er kogt tyk, og kyllingen er gennemtilberedt, 4-5 min.
Riv imens lidt citronskal fint, og smag retten til med citronskal, citronsaft, peber og evt. mere sennep.
Anret linser med kylling og sennepsauce ovenpå (skær evt. kylling ud i passende portioner). Anret stegt spidskål ved siden af, krydr med salt og peber, og dryp med pesto. Spis melonsalat til.