Stegt kylling med sprøde kartofler og gulerodssalat
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- ½-1 kvist rosmarin
- Resten af gulerødderne
- 1 bundt grønkål
- 1 grøn citron
- 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Smør
Kartoflerne i dagens opskrift minder lidt om brasede kartofler, men de bliver meget mere sprøde. Typisk rører man rundt i panden, når man braser kartofler, men her er det vigtigt at lade smør og varme gøre arbejdet, uden at man vender unødigt i kartoflerne. Det giver en sprød og næsten glasklar overflade, som nogen måske kender fra confiterede kartofler.
Skyl frugt og grønt.
Skær kartofler i skiver med en tykkelse på ca. 1 cm.
Varm en stor pande op (4/5p: brug evt. to pander), tilsæt en god mængde smør [1/2/3p: ca. 50g | 4/5p: ca. 100g], og lad smørret bruse op.
Steg kartofler sammen med rosmarin ved lav til middel varme i smørret, til de er møre og sprøde på begge sider, 10-12 min. i alt. Krydr med lidt salt undervejs.
Riv imens gulerødder groft. Pluk og snit grønkål fint. Halvér citron.
Vend gulerødder og grønkål sammen, og smag til med salt og citronsaft.
Skær kylling i strimler.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kylling, til den er gylden og gennemstegt, 4-5 min. Krydr med salt og sort peber undervejs.
Anret kartofler, gulerodssalat og stegt kylling på en tallerken.