Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Stegt laks i cremet spinatsauce serveret med kartofler og citron

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye kartofler (5p: 2 stk.)
  • 1 pakke laks (5p: 2 stk.)
  • Halvdelen af tomaterne (2- og 3-dagesvarianter: alle tomaterne)
  • 2 bægre fløde (2/3p: 1 stk.)
  • 1 pose babyspinat (5p: 2 stk.)
  • 1 citron

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber

Sådan gør du

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.

Kartofler
  1. Kog kartofler møre i rigeligt, saltet vand, 10-15 min. efter størrelse. Hæld vandet fra.

Laks
  1. Varm imens en pande med låg op. Tilsæt olie, og steg laks på skindsiden ved lav til middel varme under låg, til den er sprød på skindsiden og gennemstegt, 14-15 min. Krydr med salt undervejs.

Spinatsauce
  1. Skær tomat i grove tern. Snit evt. spinat groft.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg tomater i 2-3 min.

  1. Tilsæt fløde og 1-2 spsk. vand pr. person, og kog op. Lad saucen simre, til den er kogt lidt ind, og alt er mørt, 5-6 min.

  1. Tilsæt halvdelen af spinaten, og lad den simre med, til den er mør, 1-2 min. Smag til med fintrevet citronskal, salt og sort peber.

Servering

Anret spinat med laksen ovenpå og kartofler ved siden af. Drys med resten af spinaten, og dryp med citronsaft.

-