Stegt lammekød, salat med feta og rosmarinkartofler
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- 2 babosa-løg
- 1 squash
- 1 gul squash
- 1 pose sorte oliven
- 1 pakke fetaost
- 2 pakker lammekød med urter
- 2 kviste rosmarin
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.
Kog kartoflerne møre i saltet vand i 14-16 min. Hæld vandet fra, og lad dem køle lidt.
Pil imens løgene, skær dem i tynde skiver, og skyl dem evt. kort under den kolde hane. Skær squashene i meget tynde skiver, fx på et mandolinjern, og halvér evt. de sorte oliven.
Vend squash, løg og oliven med 3-4 spsk. olivenolie, 1-1½ spsk. eddike, lidt salt og godt med sort peber. Anret salaten på et fad, og bryd stykker af feta henover.
Varm en pande op, tilsæt olivenolie, og steg lammekødet gyldenbrunt, 4-5 min. i alt. Krydr med salt og peber.
Halvér de kogte kartofler, og pluk rosmarinen.
Varm endnu en pande op, tilsæt olie, og steg kartofler og rosmarin ved middelhøj varme i 4-5 min. Krydr med salt og peber.
Anret lammekød på tallerkener med rosmarinkartofler, og nyd salaten til.