Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt perlebyg med feta, tomater og grønkålspesto

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose græskarkerner
  • 1 squash
  • Alle gulerødderne
  • 2 fed hvidløg
  • 1 bundt grønkål
  • Resten af tomaterne
  • 1 pose kogt perlebyg
  • 1 pakke fetaost

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Køkkentips

Du kan også vælge at skære squashen i mindre tern og stege den sammmen med gulerødderne, hvis du vil spare lidt tid.

Den her ret har godt af masser af sort peber til at skære igennem de stegte smage. Du kan naturligvis også vælge at tilsætte en kvist krydderurt under stegningen, hvis du har. Fx oregano, rosmarin eller merian er gode.

Husk - til i morgen

Hæld iblødsætningsvandet fra de hvide bønner. Kom dem i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 60-65 min. Kog uden låg de første 10 min. Kassér kogevandet, og opbevar bønnerne i en lufttæt beholder på køl til dag 5.

Inden du går igang

Skyl al grønt.

Ristede græskarkerner
  1. Rist græskarkernerne på en tør pande, til de er gyldne. Kom dem i en skål.

Stegt squash
  1. Flæk squashen på langs, og rids skærefladerne i et rudemønster. Skær gulerødderne i mindre tern, og pil hvidløgene. Rib grønkålen, og del bladene i grove stykker. Skær tomaterne i grove tern.

  1. Varm olie op på panden fra græskarkerner, og steg squashen på skærefladerne ved middel varme, til den er gylden og helt mør, 6-7 min.

  1. Varm imens olie op på en anden pande, og steg gulerødderne i 3-4 min., til de er sprødmøre.

Grønkålspesto og stegt perlebyg
  1. Blend græskarkernerne, hvidløg og halvdelen af grønkålen sammen med ½ dl olivenolie, til du har en grov pesto. Smag til med salt og 1-2 tsk. eddike.

  1. Tilsæt tomaterne og resten af grønkålen til panden med gulerødder, og steg videre i 2-3 min. Tilsæt perlebyggen, og steg i yderligere 2-3 min. Smuldr fetaen hen over, og smag til med salt og peber.

Servering

Anret stegt perlebyg med feta og tomater på tallerkener med stegt squash ved siden af. Dryp begge dele med grønkålspesto, og servér.

-