Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt savojkål med spicy okse, gulerødder, brune ris og hvidløgsyoghurt

Stegt savojkål med spicy okse, gulerødder, brune ris og hvidløgsyoghurt

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • ½ pose brune jasminris
  • ½-1 bæger yoghurt naturel 0,4 %
  • 2 fed hvidløg (presset)
  • ½ savojkål (i grove strimler)
  • 1 hakkebøf
  • ½-1 løg (i tynde både)
  • ½-1 chili (efter smag – finthakket)
  • ½ pose gulerødder (i små tern)

Sådan gør du

Køkkennote: Hvis du skal stege fedtfattigt, er det nødvendigt med en god pande. Jeg foretrækker pander med slip let-belægning, da de gør det muligt at stege i meget små mængder olie.

1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 2 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad risene hvile i 5 minutter, og smag til med salt inden servering.

3. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. 

4. Rør yoghurten med 1 presset fed hvidløg, og smag til med salt og peber.

5. Varm 1 tsk. olie på en (slip let-)pande, og steg savojkålen ved god varme et par minutter, til den falder lidt sammen. Tag kålen af panden.

6. Tør evt. panden af, sæt den over blusset igen, og varm 1 tsk. olie op.

7. Kom kødet på panden, og bryd det op med en grydeske. Kom også løgbåde, 1 presset fed hvidløg og finthakket chili på panden, og steg det hele, til kødet er brunet. 

8. Tilsæt gulerødderne, og steg under omrøring i ca. 5 minutter. Smag til med salt og peber.

Servering
Anret savojkål og brune ris på en tallerken, top med spicy oksekød og gulerødder, og dryp hvidløgsyoghurt over.

-