Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt spidskål med oregano, belugalinser og rød mojo

1 personer

Ingredienser

  • 2 palermo-peberfrugter
  • 1 pose belugalinser
  • 1 pose mandler
  • 1 rød spidskål
  • ½-1 bundt frisk oregano
  • 1 kvist rosmarin
  • ½ frisk hvidløg med skaft
  • 1 citron
  • 1 bundt rucola

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Køkkentips

Denne ret egner sig også godt til at grille. Grill evt. peberfrugterne og spidskålen. Hvis du har en metalbakke eller en pande, der kan holde til det, kan mandlerne også tilberedes på grillen. Er du i rigtigt grillhumør, kan du evt. lave en olie med lidt af det friske hvidløg og oreganoen, som du kan pensle det grillede spidskål med.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C, og sæt vand over til linser. Skyl linserne samt al frugt og grønt.

Peberfrugter, linser og mandler
  1. Flæk peberfrugterne, kassér stilke og kerner, og kom dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag peberfrugterne let brankede og møre i ovnen, 20-25 min.

  1. Kom linserne i kogende, saltet vand, og kog dem i 15-20 min. Dræn vandet fra.

  1. Bag mandlerne i ovnen i et lille ovnfast fad i 8-10 min.

Stegt spidskål med oregano
  1. Flæk spidskålen på langs gennem stokken.

  1. Varm lidt olie op på en pande, og steg spidskålen på skærefladerne ved middel varme i 8-10 min., til den er helt mør – den må også gerne branke lidt.

  1. Pluk oreganoen og rosmarinen. Skær skaftet af hvidløget, og gem det til dag 3. Pil evt. det yderste lag af resten af hvidløget, og hak det fint. Halvér citronen.

  1. Anret kålen på et fad med stegefladerne opad. Krydr med salt, dryp med olivenolie og lidt citronsaft, og drys med frisk oregano.

Rød mojo
  1. Blend peberfrugterne, mandlerne, rosmarinen og 1-2 tsk. hvidløg sammen med ½ dl olivenolie, og krydr med ½ tsk. salt og godt med peber. Smag cremen til med citronsaft og evt. mere salt, peber og hvidløg.

Servering

Anret linser og kål på en tallerken, dryp med rød mojo, og top med rucola.

-