Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt svinefilet med ovnbagte kartofler og rødkålssalat med appelsin

3 personer

Ingredienser

  • 6 bagekartofler
  • ½ rød egebladsalat
  • ½ rødkål
  • 1 bananskalotteløg
  • Alle appelsinerne
  • 1 pakke svinefilet

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Havsalt
  • Sort peber
Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl frugt og grønt. Skrub kartoflerne.

Ovnbagte kartofler
  1. Skær kartoflerne i både, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Vend dem med olivenolie, havsalt og sort peber, og bag dem møre og gyldne i ovnen, ca. 30 min.

  1. Tag ca. halvdelen af de ovnbagte kartofler fra i en lufttæt beholder, og gem dem på køl til dag 4.

Rødkålssalat med appelsin
  1. Del salaten i mindre stykker. Fjern stokken fra kålen, og skær resten af kålen i helt fine strimler. Pil løget, og hak det. Riv appelsinskallen, og skær resten af skrællen fra. Skær frugtkødet i tern.

  1. Vend kålen med appelsinskal, appelsintern, havsalt, sort peber og 1-2 spsk. olivenolie. Kom salaten på et fad, og fordel rødkålssalaten over.

Svinefilet
  1. Fjern eventuelle sener fra svinefileten, og skær den i 1 cm tykke skiver. Krydr med havsalt og sort peber.

  1. Varm olie op på en pande, og steg kødet i 1-2 min. på hver side, til det er gennemstegt.

Servering

Servér skiver af svinefilet med ovnbagte kartofler og rødkålssalat til.

-