Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Stegt svinefilet og pasta i cremet sauce med svampe og porre

4 personer

Ingredienser

  • 1 bakke brune champignoner
  • 1 pose conchiglioni
  • 2 bægre fløde
  • ½ pose gulerødder
  • 3 hvidløgsfed
  • 1 bundt kruspersille
  • 1 løg
  • 1000 g porrer
  • 1 rød chili
  • 1 pakke svinefilet

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Smør
  • Evt. dijonsennep
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Gulerødder, løg, porre, champignoner 

Håndfuld 3: Svinefilet 

Håndfuld 4: Pasta 

Fedt: Olivenolie, smør, fløde 

Smagsgivere: Salt, peber, hvidløg, persille, chili, evt. dijonsennep

Sådan gør du

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.

Snackgrønt
  1. Skræl og skær gulerødder i stave til snackgrønt.

Cremet sauce med svampe og porre
  1. Pil løg og hvidløg. Skær løg i tynde både, og skær hvidløg i tynde skiver. Skær porre i ringe, og skyl dem evt. en ekstra gang. Snit chili fint. Pluk og hak persille.

  1. Varm olie [1p: ½ spsk. | 2p: 1 spsk. | 3p: 1½ spsk. | 4p: 2 spsk.] op i en gryde, og steg svampe i 2-3 min. Tilsæt løg, hvidløg og porre, og steg i yderligere 2-3 min.

  1. Hæld vand [1/2p: ½ dl | 3/4p: ½-1 dl] og fløde ved, og lad det koge i 2-3 min. Tilsæt persille, og smag til med salt, peber og evt. ½-1 tsk. dijonsennep, hvis du har.

Stegt svinefilet og pasta
  1. Kom pasta i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente, ca. 10 min.

  1. Skær kødet i 2 skiver pr. person.

  1. Varm olie [1p: ½ spsk. | 2p: 1 spsk. | 3p: 1½ spsk. | 4p: 2 spsk.] og smør [1p: ¼ spsk. | 2p: ½ spsk. | 3/4p: 1 spsk.] op på en pande, og steg kødet i 1 min. på hver side. Krydr med salt, og top med chili efter smag.

  1. Hæld vandet fra pasta, og vend pasta med cremet sauce lige inden spisetid.

Servering

Anret pasta med cremet sauce, og top med skiver af stegt svinefilet. Spis snackgulerødder til.

-