Stegt svinekam med rodfrugtmos og blommetomater
3 personer
Ingredienser
- 1 porre
- 2 bakker cherry-blommetomater
- 1 bundt bredbladet persille
- 2 bægre rodfrugtmos
- 1 pakke store tern af svinekam
- 1 bæger skåret grønt (gulerod/selleri/squash/rosmarin)
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Havsalt
- Sort peber
- Smør
Inden du går igang
Skyl porre, persille og tomater.
Grønt
Skær porren i skiver, og halvér cherrytomaterne. Pluk persillen, og hak den groft.
Rodfrugtmos
Kom rodfrugtmosen i en gryde sammen med 30 g smør, og varm det forsigtigt igennem i 4-5 min. Smag til med salt og peber.
Svinekam
Varm lidt olie op på en pande, og steg kødet i 2-3 min. Tilsæt porren og indholdet fra bægeret med skåret grønt, og steg i yderligere 2 min.
Vend tomater og persille med grønt og kød, og smag til med salt, peber og evt. ekstra olivenolie.
Servering
Servér stegt svinekam med grøntsager og varm rodfrugtmos.