Stegt svinekam og grønt med teriyaki-glaze og quinoa
Ingredienser
- 1 pose hvid quinoa
- 1 hvidløgsfed (3/4p: 2 stk.)
- 1 bundt grønkål (4p: 2 stk.)
- 1 rød peberfrugt (3/4p: 2 stk.)
- 1 porre (1p: ingen porre, 3/4p: 2 stk.)
- 1 pakke store tern af svinekam
- 1 pose teriyaki-glaze
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Hæld iblødsætningsvandet fra de hvide bønner. Kom dem i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 30-35 min. Hæld kogevandet fra, og opbevar bønnerne i en lufttæt beholder på køl til dag 4.
Sæt vand over til quinoa, og skyl quinoa samt alt grønt.
Kom quinoaen i en gryde, overhæld med kogende vand [1p: 1 dl | 2p: 2 dl | 3p: 3 dl | 4p: 4 dl], og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.
Hak hvidløg fint. Rib grønkål, og hak den groft.
Kom kålen i en skål, drys med ¼ tsk. salt, og knug kålen i 1-2 min. Vend hvidløg, olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.] og lidt eddike i kålen, og smag til med salt og peber.
Skær peberfrugt i tern. Skær porre i ca. 1 cm tykke skiver. Skyl porreskiverne grundigt i en skål med koldt vand, så al jorden skylles væk. Dryp porreskiverne godt af.
Varm olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.] op på en pande, og steg peberfrugt i 2 min. [1p: steg peberfrugt 4-5 min. i alt, og krydr derefter].
Tilsæt porre, og steg grøntsagerne sammen i ca. 4 min., til alt er mørt. Krydr med salt og peber, og hold grøntsagerne varme mellem to tallerkener.
Tør panden af, varm den op igen med olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.], og steg kødet, til det er gyldent og gennemstegt, 4-5 min. Krydr med salt undervejs.
Anret quinoa i portionsskåle. Top med små bunker af stegte grøntsager, stegt svinekam og marineret grønkål. Dryp teriyaki-glaze over de stegte grøntsager og kødet.