Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt svinekød med broccoli, ingefær, sesam og portobello

Stegt svinekød med broccoli, ingefær, sesam og portobello

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose jasminris
  • 1 lime (i både)
  • 1 brev sesamfrø
  • 1 broccoli (i mundrette buketter)
  • 2 portobellosvampe (i skiver)
  • 1 pakke svinefilet (i tynde skiver)
  • 2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 rødløg (i både)
  • 3-4 tsk. ingefær (revet)

Tjek at du selv har

  • olie til stegning (fx kokos- eller vindruekerneolie)
  • salt
  • sukker
  • soja

Sådan gør du

1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 8 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 minutter. Lad risene hvile i 5-10 minutter, og smag til med salt inden servering.

3. Skyl og klargør grøntsagerne, ingefæren og limen som angivet i ingredienslisten. Anret limebådene i en lille skål.

4. Rist sesamfrøene på en stor, tør, varm pande eller wok, som du kan genbruge til resten af retten. Rist dem, til de bliver gyldne og begynder at poppe. Kom dem i en skål, og tør evt. panden/wokken af.

5. Sæt panden/wokken over igen, skru godt op for varmen, tilsæt lidt olie, og steg broccolibuketterne i 3-4 minutter, til de er al dente. Tag dem af panden.

6. Steg svampeskiverne i lidt ny olie i et par minutter, til de er gyldne. Krydr med salt, og tag også dem af panden.

7. Skær imens svinefileten i tynde skiver.

8. Kom lidt ny olie på panden, og steg kødet ved superhøj varme i 1-2 minutter, til det er gennemstegt. Kom hvidløget og rødløgsbådene ved sammen med broccolien og svampene, og vend det hele rundt.

9. Tilsæt 3-4 tsk. revet ingefær, 3 tsk. sukker, ½ dl soja og et par spiseskefulde vand. Kog op, og smag retten til.

Servering
Anret kogte ris med stegt kød og grønt i dybe tallerkener, drys sesam over, og server med limebåde til.

-