Stegt svinekød med cremet æble-gulerodssalat og citron-couscous
Ingredienser
- 2 poser fuldkornscouscous
- 1 citron
- 2 æbler
- 1 bæger creme fraiche
- 1 bæger gulerødder i strimler
- 3 hvidløgsfed
- 1 pakke minutstykker af filet
- 1 bundt bredbladet persille
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til couscous. Skyl frugt og grønt.
Kom couscous i en skål, og tilsæt kogende vand [1p: 1½ dl | 2p: 2½ dl | 3p: 4½ dl | 4p: 5½ dl | 5p: 7 dl], salt og olie [1/2p: ½-1 spsk. | 3/4p: 1-2 spsk. | 5p: 2½ spsk.]. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.
Riv skal af citron, og halvér citronen (gem citronskal til couscous). Skær æble i tynde både.
Kom creme fraiche i en rummelig skål, og rør den med citronsaft, salt og peber. Vend gulerødder fra bægeret og halvdelen af æblebådene i creme fraichen. Anret det evt. på et fad, og top med resten af æblerne.
Pil og hak hvidløg groft.
Opvarm en pande, tilsæt olie, og steg svinekød ved høj varme i ca. 1 min. på hver side. Tilsæt hvidløg undervejs, og krydr med salt og peber.
Pluk og hak persille (du kan sagtens snitte både persilleblade og -stilkene, men kassér grove stilke).
Kør en gaffel gennem couscous, og vend den med revet citronskal, lidt salt, olivenolie, citronsaft og hakket persille.
Servér stegt svinekød med cremet æble-gulerodssalat og citron-couscous til.