Stegt svinekød med grønne asparges og pasta i cremet citronsauce
Ingredienser
- 1 squash
- 2 løg
- 2 bundter grønne asparges
- ½-1 rød chili
- 1 citron
- 2 poser conchiglioni
- 2 bægre fløde
- 1 pakke svinefilet
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Evt. parmesan
Sæt vand over til pasta. Skyl frugt og grønt.
Skær squash i små tern. Skær løg i tynde både. Skær evt. en smule af aspargesenderne, hvis de er hårde og træede. Snit aspargesstænglerne i stykker a 2 cm, men gem aspargeshovederne hele.
Snit chili fint, og halvér citron.
Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente, ca. 10 min. Dræn vandet fra.
Kom squash og snittede aspargesstængler i en gryde med fløde og ½ dl vand. Bring det i kog, og lad det simre i 3-4 min. Smag til med citronsaft, chili, salt og peber.
Skær svinekød i strimler.
Opvarm en pande, tilsæt olivenolie, og steg svinekød og løg ved høj varme i ca. 4 min., til det er gyldent og gennemstegt.
Tilsæt herefter aspargeshovederne, og steg fortsat 1-2 min. Krydr med salt og peber.
Hæld vandet fra pastaen, og kom pastaen i gryden med citron-flødesauce, squash og asparges.
Anret pasta med cremet citronsauce i dybe tallerkener, og top med stegt svinekød og aspargeshoveder. Giv evt. et lille drys revet parmesan herpå, hvis du har det tilovers i køkkenet.