Sæt vand over til pasta, og skyl grøntsagerne.
Skær porren i ringe, og skyl gerne porreringene igen. Pil og skær hvidløget i tynde skiver. Skær squashen i tern.
Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg rodfrugter med rosmarin fra bægeret sammen med porre og hvidløg i 2-3 min.
Hæld 1-2 dl vand og tomatpuré i gryden, tilsæt squash, og læg låg på. Lad tomatsaucen simre ved middel varme i ca. 10 min., til det er mørt. Spæd evt. til med mere vand, hvis det koger tørt.
Kom imens pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente i ca. 10 min. Dræn vandet fra.
Pluk salaten groft, og skær peberfrugten i tern. Anret salaten på et fad, og top med peberfrugt og feta. Dryp med lidt eddike og olivenolie, og krydr med salt og peber.
Skræl gulerødderne, skær dem i stave, og anret på et fad til snackgrønt.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kødet i 1-2 min. på hver side, til det er gennemstegt og gyldent. Krydr med salt og peber.
Anret pastaen i dybe tallerkener, og top med grøntsager i tomatsauce. Servér stegt svinekød, salat med feta og snackgulerødder til.