Stegt svinekød med pasta i spinat-fløde og fennikel-appelsinsalat
Ingredienser
- 2 fennikler
- ½ glaskål
- 2 blodappelsiner
- 2 fed hvidløg
- 1 bæger fløde
- 1 portion kogt pasta
- 2 bundter babyspinat
- 1 pakke svinefilet
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Håndfuld 1+2: Fennikel, glaskål, blodappelsin, spinat
Håndfuld 3: Svinefilet
Håndfuld 4: Pasta
Fedt: Olivenolie, fløde
Smagsgivere: Salt, peber, eddike, hvidløg
Skyl frugt og grønt.
Skær fenniklerne i tynde skiver, fx på et mandolinjern. Skær glaskålen i strimler. Pil blodappelsinerne, og skær dem i halve både.
Kom fennikel og glaskål på et fad, og vend det med lidt eddike, et par dråber olivenolie, salt og peber. Top med blodappelsin.
Pil og hak hvidløget fint.
Kom fløde og pasta i en lille gryde, og giv det et opkog i 2-3 min. Tilsæt spinat og hvidløg, og kog fortsat i 2 min. Smag til med salt, peber og evt. lidt eddike.
Skær kødet i 8 skiver. Opvarm 3-4 spsk. olivenolie på en pande, og steg kødet ved høj varme i 1 min. på hver side. Krydr med salt og peber.
Anret stegt svinekød med pasta i spinat-fløde på tallerkener, og spis fennikel-appelsinsalat til.