Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne.

Stegt svinekød med pasta-pesto, mozzarella og cherrytomater

3 personer

Ingredienser

  • 2 majskolber
  • 1 citron
  • 1 bæger pesto-kit (persille/spinat/græskarkerner)
  • 1 pose maccheroni
  • 2 hvidløgsfed
  • 1 squash
  • 1 pakke minutstykker af filet
  • 2 pakker mozzarella
  • 1 bakke cherry-blommetomater

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Smør
Inden du går igang

Sæt vand over til majs og pasta. Skyl frugt og grønt.

Søde majskolber
  1. Træk yderbladene af majskolberne, og del hver majskolbe i 2-3 stykker. Kog dem i 3-4 min. i vand med salt. Hæld vandet fra.

Pasta-pesto
  1. Halvér citronen.

  1. Blend gør det selv-pestoen med ½-1 dl olivenolie, fx med en stavblender direkte i bægeret. Justér evt. konsistensen med lidt vand, og smag til med salt, peber og citronsaft.

  1. Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den al dente i ca. 10 min. Dræn vandet fra, og vend pastaen med pesto, lidt salt og peber.

Stegt svinekød og squash
  1. Pil og skær hvidløget i tynde skiver. Skær squashen i halve skiver.

  1. Varm en pande med olivenolie og lidt smør op, og steg squash og hvidløg i 2-3 min. Krydr med salt, peber og lidt citronsaft. Tag squashen af panden.

  1. Kom lidt ny olivenolie på panden, og steg svinekødet i ca. 1 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

Mozzarella og cherrytomater
  1. Skær mozzarellaerne i mindre stykker, og halvér cherrytomaterne.

Servering

Servér stegt svinekød med squash og pasta-pesto, og top med mozzarella og cherrytomater. Spis majskolber med smør og salt til.

Idékassen
-