Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt svinekød i tomatsauce med tandoori-blomkål, ris og cherrytomater

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 blomkål
  • ½-1 brev tandoori-krydderiblanding
  • 1 bakke cherrytomater på gren
  • 2 finger limes
  • 2 squash
  • 1 pakke svinefilet
  • 1 glas tomater med chili

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Finger lime kaldes også citruskaviar og er små aflange mørkegrønne citrusfrugter fyldt med små saftige perler, som let kan presses ud med to fingre – skrab evt. det sidste ud med en kniv eller en lille ske.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også grøntsager og finger lime.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.

Tandoori-blomkål
  1. Del blomkål i små buketter.

  1. Opvarm en pande med olivenolie, og steg blomkål i 2-3 min. Drys med masser af tandoori-krydderi samt lidt salt og peber. Gem til servering.

Stegt svinekød i tomatsauce
  1. Halvér cherrytomaterne, og kom halvdelen i en skål til servering. Skær squash i tern. Halvér finger lime.

  1. Skær svinefilet skiver [2p: 4 skiver | 4p: 8 skiver].

  1. Opvarm panden igen, tilsæt olivenolie, og steg kødet ved høj varme i 1 min. på hver side. Krydr med salt og peber, og læg kødet et skærebræt eller en tallerken.

  1. Tilsæt lidt mere olivenolie til panden, og steg squash og resten af cherrytomaterne i 2-3 min. Hæld tomatsauce ved, og lad det simre i 3-4 min. Kom kødet i tomat-chilisaucen det sidste minuts tid.

Servering

Anret ris på tallerkener, og fordel tomat-chilisauce med grønt og svinekød henover. Servér tandoori-blomkål og resten af cherrytomaterne til. Pres finger lime-perlerne udover blomkålen.

-