Rød karry med brune ris, stegt tofu og aubergine
Ingredienser
- 1 pose brune jasminris
- 1 pose mandler
- 1 pakke tofu med citrongræs og chili
- 1 graffiti-aubergine
- 1 pak choy
- 1 bundt gulerødder med top
- 1 pose rød karrysauce
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.
Varm en pande op med lidt olie, og rist mandler i 3-4 min. Krydr med lidt salt, og gem til topping.
Skær imens tofu i tern. Varm lidt olie op på panden fra mandler, og steg tofu let gylden i 2-3 min. Krydr med lidt salt, og gem til topping.
Skær aubergine i mundrette tern, og snit pak choy groft. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå.
Varm olie op på panden fra tofu, og steg aubergine gylden og mør ved høj varme i 4-5 min.
Varm imens en gryde op med lidt olie, og steg gulerødder i 1-2 min. Tilsæt pak choy, og steg videre i 2-3 min.
Tilsæt rød karrysauce til gryden med grønt, og lad det koge igennem i 5-6 min. Vend stegt aubergine i, og kog med det sidste minuts tid. Smag til med salt og peber.
Anret ris i dybe tallerkener med grøntsager i rød karry over. Top med stegt tofu og ristede mandler, og servér.