Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt fisk med kokosris, spidskålssalat med koriander og tamaridressing

Stegt fisk med kokosris, spidskålssalat med koriander og tamaridressing

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 dåse kokosmælk
  • Alle rødbederne (skrællet og revet groft)
  • 1 spidskål (i tynde strimler)
  • 1 lime (i både)
  • ½-1 chili (i tynde skiver)
  • 1 bundt koriander (stilke og blade skåret fint)
  • 1 brev tamari
  • 1 pakke torskefisk med skind

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • flydende honning

Sådan gør du

Køkkennote: Når du steger fisk med skind, er det bedst at starte med høj varme for derefter at skrue ned. Ryk ikke rundt på fisken, mens den steger, men lad den ligge, til den selv slipper panden og er næsten færdigstegt. Du kan finde ud af, om din fisk er færdig, ved forsigtigt at tjekke kødet øverst på fisken. Er kødet mælkehvidt, er fisken klar.


HUSK
Til i morgen: Sæt alle flækærterne i blød i en skål med rigeligt vand, og lad dem stå til dag 2. 

1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand, sæt dem over i 4 dl kogende vand uden salt, og tilsæt kokosmælken. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering. De må gerne være lækkert cremede.

3. Skyl og klargør imens grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

4. Kom revet rødbede og kål i strimler i en skål. Knug det med lidt limesaft og chili, og vend den friske koriander i.

5. Rør en dressing af tamari, 2-3 tsk. flydende honning og saft af ½ lime. 

6. Gå fisken efter for eventuelle ben og bughinder, og dup den tør.

7. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg fisken på skindsiden i 4-5 min. Krydr den med salt.

Servering 
Anret de kogte kokosris i store skåle, og top med stegt fisk og spidskålssalat med rødbede og koriander. Server straks med tamaridressing til at dryppe over.

-