Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne.

Dampet torskefisk på flødestuvet grønkål og braiseret fennikel

2 personer

Ingredienser

  • 1 fennikel med top
  • 1 fed hvidløg
  • 3 tomater på gren
  • 1 bundt grønkål
  • 1 limequat
  • 1 pakke torskefisk i tern
  • 1 bæger fløde

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Smør
Køkkentips

En limequat er en krydsning mellem en lime og en kumquat – en lille, orange citrusfrugt på størrelse med en valnød. Skrællen på limequatten er både mild og aromatisk, og saften er sød, syrlig og bitter, og man kan spise det hele. Dog kan limequatten have små sten, som er nemmest at fjerne, mens man skærer frugten ud. Frugten er en intens smagsgiver, så den skal skæres ud i ganske små tern eller tynde skiver.

Inden du går igang

Skyl alt grønt – hele fennikeltoppen skal bruges, så undlad at kassere den.

Tomatbraiseret fennikel
  1. Snit fennikeltoppen helt fint, og skær resten af fenniklen i både eller skiver a ½ cm tykkelse.

  1. Varm 1 spsk. olie op i en sautérgryde, og sautér fennikel i 7-8 min.

  1. Pil imens hvidløget, og hak det fint. Skær tomaterne i tern.

  1. Vend tomater og hvidløg med fenniklen, og lad det hele braisere i 5 min. under låg ved svag varme, til tomaterne koger let ud. Spæd evt. til med lidt vand, hvis det mangler væde. Smag grundigt til med salt og peber.

Dampet fisk på flødestuvet grønkål
  1. Rib grønkålen. Snit ribberne fint, og hak bladene groft. Skær limequatten i små tern (se køkkentip).

  1. Gå fisken efter for evt. store ben, og krydr den med salt og peber.

  1. Varm en sautérgryde med 1 spsk. smør op. Pensl fisken med lidt af det smeltede smør.

  1. Steg grønkålen i resten af smørret i gryden i 2 min. Tilsæt fløde, kog op, og krydr med salt og peber.

  1. Drys limequats over fisken. Læg fisken oven på kålen, og lad kål og torskefisk simre i fløden i 5 min. under låg.

Servering

Anret flødestuvet grønkål med dampet fisk, og nyd braiseret fennikel ved siden af.

Idékassen
-