Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Dampet torskefisk med ris, citrongræs og grønne bønner i kokossauce

Dampet torskefisk med ris, citrongræs og grønne bønner i kokossauce

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide basmatiris
  • ⅔ af gulerødderne (i tynde skiver på skrå)
  • 1 bundt grønne bønner (enderne nippet af)
  • 1 fed hvidløg (most eller presset)
  • 1 stængel citrongræs (se køkkennote)
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 pakke torskefisk uden skind
  • ½ bergamotte (i både)
  • 1 brev sumak

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • fiskesauce

Sådan gør du

Køkkennoter: Citrongræs er hårdt og ikke sådan lige til at tygge, men det giver en ufatteligt god smag. Det blødeste sted på citrongræs er den inderste lyse del. Derfor skal du pille de yderste blade af og snitte den nederste, lyse del af stilken helt fint. Gem resten til juice, eller smid det i en sauce eller suppe som smagsgiver. Citrongræs kan også fryses ned.

Jeg synes, det er nemmest at dampe de grønne bønner og gulerødderne først, men det kan selvklart også bare gøres i saucen. Vær dog opmærksom på, at bønner aldrig må være rå – så vær sikker på, at de er gennemtilberedte, inden du spiser dem.

1. Sæt vand over til ris og bønner, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør grøntsager, bergamotte og citrongræs som angivet i ingredienslisten.

3. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 2 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering.

4. Kom gulerødderne og bønnerne i en gryde med lidt kogende, saltet vand, og damp dem under låg i 2-3 min. Afdryp dem godt.

5. Varm imens en pande med låg eller en gryde op, tilsæt olie, og sautér hvidløget og halvdelen af citrongræsset i 1-3 min. – det skal ikke tage farve.

6. Kom kokosmælken på panden, og kog op. Krydr saucen med salt eller fiskesauce, hvis du har det, og vend de dampede gulerødder og bønner i.

7. Læg forsigtigt fisken i saucen. Læg låg på, og damp fisken i 3-5 min., til den er akkurat gennemtilberedt.

Servering
Anret risene i en stor, dyb tallerken. Top med dampet fisk, bønner, gulerødder og kokossauce, og afslut med resten af citrongræsset. Dryp bergamotte over retten, og drys med sumak.

-