Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt torskefisk med ovnbagte kartofler, grønkål og remoulade

1 personer

Ingredienser

  • ½ spidskål
  • 1 pose kartofler
  • 1 bundt røde sennepsblade
  • 1 bundt grønkål
  • 1 pakke torskefisk uden skind
  • 1 brev remoulade

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Røde sennepsblade ligner lidt rucola i formen med deres takkede blade. Farven er en blanding af grøn og vinrød, og smagen kan variere i styrke, så prøv dig frem – måske skal du ikke bruge hele bundtet. Styrken aftager dog, når bladene får varme fra kartoflerne.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C, og skyl alt grønt.

Ovnbagte kartofler og spidskål
  1. Skær spidskålen i tynde både, og halvér kartoflerne.

  1. Læg kartoflerne i den ene side af en bageplade med bagepapir, og læg spidskålen i den anden side.

  1. Dryp det hele med olivenolie, og krydr med salt og godt med peber. Bag kartofler og spidskål i ovnen, til det er brunet og mørt, 25-30 min.

  1. Snit imens sennepsbladene groft, og kom dem i en skål. Del grønkålen i grove stykker.

Stegt torskefisk
  1. Tjek fisken for evt. store ben. Varm olie op på en pande, og steg fisken og grønkålen, til fisken er gylden og gennemstegt, 5-6 min. Krydr med lidt salt undervejs.

Servering

Anret ovnbagte kartofler og spidskål på en tallerken med stegt torskefisk og grønkål ved siden af. Drys kartoflerne med sennepsblade, og nyd remoulade til det hele.

-