Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt torskefisk med tomat-smørsauce, kartofler og karse

Stegt torskefisk med tomat-smørsauce, kartofler og karse

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 lime (revet skal og saft af ½, resten i både)
  • 1 pakke torskefisk uden skind
  • 1 løg (i smalle både)
  • ½-1 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • ½ bakke tomater (i små tern)
  • ½ bakke karse (klippet)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • smør

Sådan gør du

1. Sæt vand over til kartofler, fx i en elkedel.

2. Kom kartoflerne i en gryde, og overhæld med kogende vand. Tilsæt salt, kog dem i 15-18 min., og lad dem trække færdig i vandet i ca. 5 min.

3. Skyl og klargør resten af grøntsagerne, limen og karsen som angivet i ingredienslisten. Kom limebådene i en lille skål til servering.

4. Soigner fisken, og gå den efter for eventuelle bughinder og småben. Krydr med salt og peber.

5. Varm en pande godt op med lidt olivenolie, steg løgbådene i 4-5 min., og krydr med salt, peber og lidt limesaft. Hold løgene lune, til du skal spise, og tør panden af.

6. Varm panden op igen, steg fisken i 2-3 min. på hver side, og krydr med lidt salt.

7. Smelt imens 25-50 g smør i en anden gryde. Lad smørret bruse af, tilsæt hvidløget, og varm det kort. Tag smørsaucen af varmen, vend tomattern og revet limeskal i, og smag til med salt, peber og limesaft.

Servering
Anret løget i en dyb tallerken, kom stegt fisk på, og top med tomat-smørsauce og klippet karse. Spis kogte kartofler til, og dryp limesaft over fisken.

-