Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegte æg og kikærter med søde kartofler, cashewnødder og tomater

Stegte æg og kikærter med søde kartofler, cashewnødder og tomater

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 sød kartoffel (skrællet og skåret i tern)
  • ½-1 grano de oro-løg (i tern)
  • 1 fed hvidløg (most eller presset)
  • ½-1 pose kogte kikærter
  • ½-1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 bakke cherry-blommetomater (halveret)
  • 1-2 æg
  • 1 pose cashewnødder

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: På trods af navnet har den søde kartoffel faktisk intet med en almindelig kartoffel at gøre – på nær en smule lighed i udseendet. Søde kartofler tilberedes på samme måde som almindelige kartofler, men har en sødlig, fyldig og krydret smag, som passer godt ind i både det salte og søde køkken. Smagen og konsistensen kan bedst beskrives som en krydsning mellem gulerod, hokkaido og kartoffel. Det er da, hvad man kalder en heldig kartoffel!


Inden du går igang: Find 1 bredbundet gryde eller pande med dertilhørende låg samt alle ingredienserne frem. 

1. Skræl den søde kartoffel, og skær den i små tern.

2. Sæt en bredbundet gryde over blusset, tilsæt olie, og steg de søde kartoffeltern gyldne og næsten møre i 6-8 min.

3. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. 

4. Kom løg, hvidløg og kikærter i gryden, og steg i 2-3 min. mere.

5. Drys med buena vista-krydderi, og steg i yderligere 2-3 min.

6. Tilsæt cherrytomater, og varm retten igennem, til tomaterne fnugger let i kanten, ca. 2 min. Smag til med salt og peber.

7. Skub grøntsagerne og kikærterne til siden i gryden, så du har 1-2 små "huller" med plads til hvert sit æg. Slå æggene ud i hullerne, og sæt låg på gryden. Steg æggene i 2-3 min., til hviderne er faste og blommerne bløde.

Servering
Spis kikærter, grønt og stegte æg i varme krydderier på en tallerken. Kværn sort peber over æggene, og drys med cashewnødder.

-