Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegte baby-squash med feta og hvid bønne-sautée

2 personer

Ingredienser

  • 1 portion kogte hvide bønner
  • 4 baby-romanesco squash
  • 1 squash
  • Alle pæretomaterne
  • 1 rødløg
  • 1 citron
  • 1 pakke fetaost

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Skyl alt grønt, og afdryp bønnerne.

Klargøring af grønt
  1. Flæk baby-romanesco squash på langs og rids skærefladen i et rudemønster – behold gerne evt. blomst på den ene halvdel af squashen.

  1. Flæk den almindelige squash på langs, og skær den i tynde skiver på skrå. Skær pæretomater i grove tern. Pil og skær rødløg i tynde både. Riv skal af citron, og halvér citron herefter.

Bønnesautée
  1. Varm en pande op, tilsæt olie og steg skiver af almindelig squash sammen med rødløg, 2-3 min.

  1. Tilsæt pæretomater og steg videre, 1-2 min. Tilsæt kogte hvide bønner og steg yderligere 1-2 min.

  1. Tilsæt 2-2½ dl vand, og kog op. Lad panden simre til det hele er kogt lidt sammen. Smag til med fintrevet citronskal, citronsaft, salt og sort peber.

Baby-romanesco squash
  1. Varm imens en anden pande op, og tilsæt olivenolie. Steg baby-romanesco squash på skærefladen ved lav til middel varme, til de er smukt gyldne, 3-4 min. Krydr med salt og sort peber.

Servering

Anret bønne-sautée på tallerkener, og anret stegt baby-squash ved siden af. Smuldr feta ud over baby-squash, dryp med citronsaft, og servér.

-