Stegt porre og salat af vredet savojkål
Ingredienser
- 1 pose grønne flækærter
- ½ savojkål
- 1 pose mandler
- 1 porre
- 1 dåse tomatpuré
- 1 brev buena vista-krydderiblanding
- ½ mini-agurk
- ½ citron
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
Sæt vand over til flækærter. Skyl grøntsagerne og citronen.
Skyl flækærterne i koldt vand. Kog dem derefter al dente i rigeligt frisk, letsaltet vand, 25-30 min. Dræn vandet fra.
Skær stokken fra savojkålen, og snit resten af kålen fint. Drys med 1 spsk. groft salt, og knug kålen mellem fingrene, til den begynder at mørne og blive saftig, 1-2 min.
Rist mandlerne på en tør pande, og hak dem groft.
Pil det yderste lag af porren, og del den i 5-6 cm lange stykker – skyl dem evt. en ekstra gang.
Varm panden fra mandlerne op igen, tilsæt olie, og steg porrerne ved middel varme, til de er brune og helt møre, 5-6 min. i alt.
Rør imens tomatpuréen sammen med 1-2 spsk. olie og 2-3 spsk. vand. Smag til med buena vista-krydderi og salt.
Skær agurken i tern til topping.
Vend de kogte flækærter sammen med savojkålen, og smag til med citronsaft og evt. lidt mere salt.
Anret flækærterne og savojkålen i en skål, og drys med mandler og agurk. Anret porren på et fad, og dryp med tomatsaucen.