Stegte champignoner og broccoli med chili, spejlæg, rejer og citron
Opskrift
Ingredienser
-
1 pakke store rejer
-
1 broccoli (i buketter, stokken skrællet og i tern)
-
½ rød chili (i tynde ringe)
-
½ brev tamari
-
4 æg
-
½ citron (i både)
Tjek at du selv har
-
olie (fx kokosolie)
-
havsalt
Sådan gør du
Køkkennote: Hvis du har lyst, kan du piske æggene sammen og scramble dem omkring de stegte grøntsager. Det er lidt mere street food-agtigt og giver retten et andet udtryk, men det gør den bestemt ikke dårligere.
1. Skyl og klargør grøntsagerne, chilien og citronen som angivet i ingredienslisten.
2. Varm en rummelig gryde rigtig godt op, og tilsæt olie. Steg rejerne ved høj varme i 1-2 minutter, til de er smukt lyserøde. Krydr rejerne med havsalt, tag dem op af gryden, og læg dem på en tallerken.
3. Kom lidt mere olie i gryden, og sauter hvidløget og rødløget glasklart og velduftende – det skal ikke tage farve.
4. Kom champignoner og bladbedestilke ved, og sauter i 4-5 minutter, til champignonerne er gyldne. Krydr med lidt havsalt.
5. Tilføj broccoli, bladbedeblade og ca. halvdelen af chiliringene, og sauter i yderligere 2-3 minutter. Krydr med tamari (gem halvdelen af brevet til dag 2).
6. Varm en pande op, og spejl æggene i olie, til hviden har sat sig og blommen stadig smiler. Krydr spejlæggene med salt.
Servering
Anret de stegte grøntsager i skåle, kom stegte rejer henover, og top med spejlæg, frisk chili og citronsaft.