Stegte dumplings med asiatisk grønt og tamaridressing
Ingredienser
- 2 pakker veganske dumplings
- 1 bæger kinaradise i tern
- 2 poser mukimamebønner
- Resten af pæretomaterne
- 1 bundt bladspinat
- 1 brev tamari-sojasauce
Tjek at du selv har
- Olie (fx sesam- eller olivenolie)
- Salt
- Eddike (fx risvin- eller æbleeddike)
Find alle ingredienserne frem, og skyl al grønt.
Varm en stor pande (med dertilhørende låg) op, tilsæt olie, og steg dumplings på den flade side i 1-2 min.
Kom kinaradiser fra bægeret og mukimamebønner på panden, og tilsæt forsigtigt 1½-2 dl vand. Læg låg på, og lad grønt og dumplings dampe i 2-3 min. Krydr med lidt salt.
Skær imens tomaterne i grove tern.
Varm en anden pande op, tilsæt olie, og steg tomaterne ved høj varme i 2-3 min. Tilsæt spinat, og steg videre 1-2 min. Krydr med salt.
Rør imens tamarien med 2-3 spsk. olie og 1-2 tsk. eddike.
Anret dumplings med kinaradiser og mukimamebønner på tallerkener. Læg stegt spinat og tomater ved siden af, og dryp det hele med tamaridressing.