Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne.

Fra VegetarKassen: Stegte dumplings med ris, kinaradise, kål og gomadressing

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 2 forårsløg
  • 2 bundter kinesisk purløg
  • Alle gulerødderne
  • ½ spidskål
  • 2 pakker veganske dumplings
  • 1 bæger kinaradise i tern
  • 1 brev gomadressing

Tjek at du selv har

  • Olie (fx oliven- eller sesamolie)
  • Salt
  • Peber
  • Evt. soja
Køkkentips

Der er mange måder at varme dumplings på. Den måde, der er i opskriften i dag, er nem, og giver et godt resultat. Har du en dampkurv eller en dampindsats til en gryde, er det også ideelt at dampe dem i den.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl risene samt alt grønt.

Brune jasminsris og grønt
  1. Sæt risene over i 5 dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 35 min.

  1. Snit forårsløgene og purløget fint, og anret begge dele i små skåle. Skær gulerødderne i tynde tændstikker eller tynde skiver, og snit kålen groft.

Stegte dumplings
  1. Varm olie op på en pande med tilhørende låg eller i en gryde, og steg dumplings med lukningen opad i 2-3 min.

  1. Hæld forsigtigt ca. 2 dl vand ved, så det akkurat dækker bunden. Læg låg på, og damp dumplings i 2-3 min., til de er gennemvarme (se køkkentip).

  1. Anret de stegte dumplings på et fad, drys med forårsløg, og dryp evt. med soja, hvis du har.

Stegt grønt
  1. Varm imens olie op på en anden pande, og steg kålen og kinaradiserne fra bægeret ved høj varme, til det er sprødmørt, 2-3 min. Krydr med salt.

  1. Tilsæt gulerødderne, og lad dem stege med i 1 min. Smag til med salt og peber.

Servering

Anret risene på tallerkener, og top med stegt grønt. Drys med purløg, og dryp med gomadressing. Servér stegte dumplings til.

Idékassen
-