Stegt fisk, broccoli og flækærtesalat med stegepebre
Ingredienser
- 1 pose grønne flækærter
- ½ bakke grønne stegepebre
- ¼-½ rødløg
- ½-1 grøn citron
- ½ broccoli
- 1 pakke torskefisk uden skind
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Vær opmærksom på, at du har fået grøn citron med i din kasse. Citronen er moden, men når dags- og nattetemperaturerne nærmer sig hinanden, som de gør i Spanien lige nu, bliver citronen ikke gul.
Sæt vand over til flækærter, og skyl alt frugt og grønt.
Kom flækærter i en gryde med letsaltet, kogende vand, og kog dem lige akkurat møre (men ikke udkogte) 25-30 min. Hæld flækærterne op i en sigte, så snart de er færdige, og lad dem køle af et par minutter. Mål 1½ dl kogte flækærter op og brug til salat. Gem resten af de kogte ærter til et andet måltid, fx en frokostsalat.
Skær stegepebre i små tern. Pil og hak løg fint. Vend stebepebre og løg med 1½ dl flækærter og olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.] i en skål. Halvér citron, og smag til med citronsaft, salt og peber.
Skær broccoliblomsten i små buketter, og skær stokken i tern a ca. 1x1 cm. Varm en pande op med olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.], og steg broccoli i 3-4 min. Krydr med salt og peber, og gem broccolien til spisetid. Tør panden af.
Tjek fisken for evt. små ben, og krydr med salt og peber.
Varm panden op igen, tilsæt olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.], og steg fisken ca. 3 min. på hver side.
Anret stegt fisk på en tallerken med flækærtesalat og stegt broccoli til.