Stegte fiskefileter, broccoli og flækærtesalat med agurk
Ingredienser
- 1 pose grønne flækærter
- 1 madagurk
- ¼-1 rødløg
- ½-1 grøn citron
- 1 broccoli
- 1 pakke rødspættefileter
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Vær opmærksom på, at du har fået grøn citron med i din kasse. Citronen er moden, men når dags- og nattetemperaturerne nærmer sig hinanden, som de gør i Spanien lige nu, bliver citronen ikke gul.
Sæt vand over til flækærter, og skyl alt frugt og grønt.
Kom flækærter i en gryde med letsaltet, kogende vand, og kog dem lige akkurat møre (men ikke udkogte) 25-30 min. Hæld flækærterne op i en sigte, så snart de er færdige, og lad dem køle af et par minutter.
Skræl agurk, og skær i små tern. Pil og hak løg fint. Vend agurk og løg med flækærter og olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.] i en skål. Halvér citron, og smag til med citronsaft, salt og peber.
Skær broccoliblomsten i små buketter, og skær stokken i tern a ca. 1x1 cm. Varm en pande op med olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.], og steg broccoli i 3-4 min. Krydr med salt og peber, og gem broccolien til servering. Tør panden af.
Mærk fiskefileterne efter med fingrene, om der er små ben, og skær dem forsigtigt væk, hvis du mærker nogen. Fold fileterne sammen på midten, og krydr med salt og peber.
Varm panden op igen, tilsæt olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.], og steg fiskefileterne ca. 3 min. på hver side.
Servér fiskefileter med flækærtesalat og stegt broccoli til.