Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Stegte fiskefrikadeller med harissa-yoghurt og grønkålstabbouleh med modne tomater

3 personer

Ingredienser

  • 1 bundt grønkål
  • 1 bakke san marzano-tomater
  • 1 squash
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 pose fuldkornscouscous
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 brev harissa-paste
  • 1 rulle grøn fiskefars

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til couscous, og skyl alt grønt.

Klargøring af grønt
  1. Pluk og snit grønkål groft. Halvér tomater. Flæk squash på langs, og skær derpå i 1 cm tykke skiver. Pil og pres eller riv hvidløg fint.

Couscous
  1. Kom couscous i en skål, og tilsæt 4½ dl kogende vand, lidt salt og ½-1 spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscous trække i 5-10 min.

Harissa-yoghurt
  1. Rør yoghurt med harissa, og smag til med lidt salt.

Fiskefrikadeller
  1. Varm en pande op, og tilsæt olie. Form fiskefars til små frikadeller, og steg dem, til de er gyldne og gennemstegte, 2-3 min. på hver side.

Tabbouleh
  1. Varm imens en anden pande op, tilsæt olie, og steg squash ved høj varme i 2-3 min. Tilsæt tomater, og steg videre i 1 min.

  1. Vend grønkål, tomater og squash forsigtigt sammen i en stor skål. Tilsæt couscous, vend rundt, og smag til med hvidløg, olivenolie, salt og peber.

Servering

Anret fiskefrikadeller og tabbouleh, og dryp med harissa-yoghurt.

-