Stegte fladbrød serveret med tomatsauce med chili og saltet citron
Ingredienser
- 1 graffiti-aubergine
- 1 roséløg
- 2 hvidløgsfed
- ½-1 rød chili
- 1 grøn citron
- ½-1 brev falafel-krydderi
- 1 pose grønne linser
- 1 pose saltet citron
- 1 karton mosede tomater
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 pose kikærtemel
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Idéen med at dyppe brød i en krydret tomatsauce findes i mange lande – særligt langs Middelhavet. Her laver vi en lidt spicy tomatsauce og serverer den med varmt-krydrede fladbrød, der brydes i stykker, inden de dyppes i saucen.
Skyl linser samt frugt og grønt.
Skær aubergine i tern a ca. 2x2 cm. Skær roséløg i tynde skiver. Pres eller riv hvidløg fint. Skær chili i tynde ringe på skrå, og halvér citron.
Varm en rummelig gryde op, tilsæt olie, og steg aubergine gylden i 3-4 min. Tilsæt roséløg, halvdelen af hvidløget og falafel-krydderi (gem lidt krydderi til fladbrød), og steg videre i 1 min.
Tilsæt linser, chili og saltet citron, og steg i 1 min.
Tilsæt mosede tomater og vand [1/2p: 3-4 dl | 3/4/5p: 2-3 dl], og kog op. Lad saucen simre, til linserne er kogt ud, 15-18 min. Smag til med citronsaft, salt og peber.
Hak persille groft, og kom i en skål til topping.
Rør kikærtemel med vand [1p: 1½ dl | 2p: 2½ dl | 3p: 4 dl | 4p: 5½ dl | 5p: 6½ dl] og 2-3 spsk. olivenolie.
Varm en pande godt op, tilsæt olie, og hæld 1 portion kikærtedej (ca. 1 dl) på panden. Steg, til dejen har sat sig og er fast, 4-5 min.
Vend brødet, og lad det stege færdigt på den anden side i 4-5 min. Fortsæt med resten af dejen. Krydr med groft salt og falafel-krydderi efter stegning.
Anret tomatsauce med linser, og top med persille. Bryd fladbrød i mindre stykker, og brug dem til at spise med.